Golfen i tal
 

Golfen i tal

Medlemsstatistik

Dansk Golf Union har gennem de seneste 50 år oplevet stor vækst, og fra at være et lille forbund, er DGU nu det næststørste specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund. Medlemstallene dækker over såvel aktive som passive medlemmer.

Golfklubber og spillere pr. 30. september 2011

DGU har 186 medlemsklubber. En stigning på 2,76 % (5 klubber) i forhold til 2010. Klubbernes geografiske fordeling:

  • 108 klubber i Jylland (58,1 %)
  • 61 klubber på Sjælland (32,8 %)
  • 13 klubber på Fyn (7,0 %)
  • 4 klubber på Bornholm (2,1 %)

Klubberne har i alt 152.801 aktive og 20.174 passive medlemmer. En stigning på 1,07% (1616 aktive medlemmer) i forhold til 2010.

De aktive medlemmer fordeler sig således

  • 95.636 mænd (62,6 %)
  • 43.053 kvinder (28,2 %)
  • 8.383 drenge (5,5 %)
  • 2.391 piger (1,5 %)
  • 3.338 langdistance (2,2 %)

Hver klub har gennemsnitligt 822 aktive og 108 passive medlemmer. Det er et fald på 13 aktive (1,5 %) pr. klub i forhold til 2010.

Der er 45,0 medlemmer pr. golfhul i Danmark, hvilket er en stigning på 1,0 (2,3 %) i forhold til 2010.

2.709 personer står på venteliste i en golfklub. Af disse er 98,6 % (2.672 personer) på venteliste til en sjællandsk golfklub. Det er et fald på 408 personer (15,2 %) i forhold til 2010. I gennemsnit er der 11 seniorer og 4 juniorer på venteliste i hver klub.

Den geografiske fordeling af klubber og medlemmer målt pr. region:

Den geografiske fordeling af klubber og medlemmer målt pr. region

Region Medlemmer Medlemmer % Klubber Klubber %
Hovedstaden 36.654 24,0% 35 18,8%
Sjælland 22.406 14,6% 29 15,6%
Syddanmark 35.082 23,0% 47 25,3%
Midtjylland 36.927 24,2% 46 24,7%
Nordjylland 21.732 14,2% 29 15,6%
Udlandet 0 00,0% 0 00,0%
I alt 152.801 100% 186 100%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks fem største klubber

  • Furesø Golfklub (1.781 aktive medlemmer)
  • Hjortespring Golfklub (1.637 aktive medlemmer)
  • Hørsholm Golfklub (1.636 aktive medlemmer)
  • Odense Eventyr Golf Klub (1.624 aktive medlemmer)
  • Struer Golfklub (1.602 aktive medlemmer)

Danmarks fem mindste klubber

  • Blåvandshuk Golf Skovklubben (52 aktive medlemmer)
  • Sejerø Golfklub (62 aktive medlemmer)
  • Hansted Golfklub (63 aktive medlemmer)
  • Arrild Golf Klub (84 aktive medlemmer)
  • Rømø Golfklub (101 aktive medlemmer)

Golfhuller

  • 13 klubber har 9 huller
  • 148 klubber har 18 huller
  • 19 klubber har 27 huller
  • 3 klubber har 36 huller
  • 38 klubber har Intermediate baner
  • 132 klubber har en par 3 bane
  • 111 klubber har Pay and Play bane (gælder også par 3-baner og lignende)

Indskud og kontingent

Der betales i gennemsnit 3.693 kr. i indskud for medlemskab af en golfklub. I 2010 var gennemsnittet 4.027 kr. dvs. et fald på kr. 334 (8,3 %) i forhold til 2010.

Gennemsnitligt kontingent:

  • Seniorer 5.162 kr. (5.101 kr. i 2010, stigning på 61 kr. og 1,2 %)
  • Juniorer 1.484 kr. (1.485 kr. i 2010, fald på 1 kr. og 0,06 %)
  • Langdistance 2.836 kr. (2.755 kr. i 2010, stigning på 81 kr. og 2,9 %)
  • Passive 682 kr. (667 kr. i 2010, stigning på 15 kr. og 1,5 %)

Greenfee

Det gennemsnitlige antal greenfee spillere pr. klub er 3.875 pr. år, hvilket er et fald på 136 spillere (3,4 %) pr. klub i forhold til 2010. (baseret på tal indsendt fra 155 af 186 klubber, dvs. 83,3 %)

Gennemsnitligt greenfee beløb:

  • Seniorer: 302 kr. på hverdage og 340 kr. i weekender - (stigning på 1,2 % i forhold til 2010)
  • Juniorer: 145 kr. på hverdage og 171 i weekender - (stigning på 1,3 % i forhold til 2010)

Antal golfrunder

Det skønnes, at der i gennemsnit spilles 23.846 golfrunder i hver klub pr. år, hvilket er et fald på 989 golfrunder og 4,0 % i forhold til 2010 (baseret på tal indsendt fra 127 af 186 klubber, dvs. 68,3 %).

Ansatte og frivillige

Klubberne har i gennemsnit 8,6 ansatte og 48,4 frivillige personer, hvilket er et fald på 2,3 % ansatte og en stigning på 2,3 % frivillige i forhold til 2010.