Tema

Temaet for Golfens Dag 2012 var folkesundhed, idet DGU havde indgået et samarbejde med Dansk Supermarkeds mærke levevis, der blandt andet indbefattede, at Golfens Dag blev annonceret i Dansk Supermarkeds Netto-, Bilka- og Føtex-aviser samt gennem aktiviteter i Bilka-butikker landet over i dagene op til 15. april.


levevis-produkter fås i alle Dansk Supermarkeds butikker og omfatter både fødevarer og fitnessprodukter. Produkterne har sundhed som omdrejningspunkt og er enten økologiske, fedtfattige, har fokus på motion og bevægelse eller lign.

 

Temaet blev omsat til en national markedsføringskampagne med markedsføringstryk cirka en måned før 15. april 2012. Kampagnen indbefattede en række materialer, som de deltagende golfklubber brugte i deres markedsføring af netop deres Golfens Dag-arrangement i lokalområdet. Markedsføringsmaterialerne finder du ved at klikke på linket.