Sociale aktiviteter i klubben
Socialeaktiviteter spiller en afgørende rolle i arbejdet i at
fastholde juniorerne. Især i vinterperioden handler det om at
fastholde klubbens juniorer i nogle sociale aktiviteter. Så hvorfor
ikke:
- Tage en tur i svømmehallen?
- Arrangere en bowlingtur?
- Planlægge en filmaften med popcorn?
- Afholde spilaften med Nintendo Wii?
- Tage en overnatning i klubhuset?
- Gå sammen en tur i biffen?
- Se en spændende golfturnering sammen (Major/Ryder Cup)?
- Holde en spil-aften med ludo eller andre brætspil?
- Blive klogere til en regelquiz aften?
- Invitere til sodavandsdiskotek med venner?
- Samle søbolde (bedst om sommeren)?
- Arrangere en sommerlejr eller en sommertur til en anden
klub?
- Tage en tur i sommerland
- Se klubbens elitehold spille holdkamp
- Tage ud og se en turnering (fx Ecco Tour eller Challenge
Tour)
- Spille simulatorgolf
Gennem selve golfsæsonen er sociale aktiviteter også vigtigte -
selvom vejret er til at spille en masse golf. Det sociale element
kan i denne periode være i forlængelse af træning eller på separate
dage. Uanset hvad I finder på ude i klubberne, så husk at de
sociale aktiviteter kan være det holdepunkt, som får juniorne til
at blive i golfen, selvom interessen måske daler på tidspunkt.