Hvad er god kommunikation?

God kommunikation handler om at henvede eller målrette et budskab til en målgruppe. Kort fortalt, så findes der en afsender, et budskab og en målgruppe. Det er de tre ting som man skal gøre sine overvejelser omkring, hvis der skal bruges en plakat, hjemmeside eller en folder.

Målgruppen er juniorer

I kommunikationen til målgrupperne, er det vigtigt at vi til vores juniorer er i øjenhøjde med dem, når vi taler om design, billeder, tekst og sprog, vi skal pirrer lidt ved juniorernes nysgerrighed, for at sikre os, at de læser vores information. Gruppen - resten af klubben - er klubbens træner, restauranten, og evt. de andre klubmedlemmer. Klubbens træner er en vigtig person, når I sender information ud. Glem ikke at spørge klubbens træner om, hvad vedkommende ønsker at modtage af den information I sender m.m. til juniorerne. Det gør det meget letter for ham eller hende at følge med i, hvad der sker på juniorsiden, og træneren vil på den måde også være med til at "huske" juniorerne på aktiviteterne. Holdes der juniorarrangementer i klubben, er det også en god idé at gøre tydeligt opmærksom på det i klubhuset. Sæt en plakat op med information om hvilken aktivitet der er i gang i dag, nu hvor det vrimler med juniorer, og der måske er lidt høj stemning. Glem ikke Restauratøren, det er vigtigt at de kan følge med i hvad der sker af arrangementer, aktiviteter, så har de også mulighed for at tilpasse dagens menukort herefter.