Ynglinge
Hvornår er man ynglinge? Det er man det år man fylder 19 år er
man ynglige, og ofte kommer vores ynglinge ud for at der ikke
længere er et udvalg der støtter op om dem med aktiviteter,
arrangementer, træning osv.
Klubberne taber ofte denne gruppe, hvis ikke niveauet er til
eliteholdet. Erfaringen viser også, at de unge langsomt siver ud af
klubberne allerede fra 15-16 års alderen, hvilket gør at
ynglinge-gruppen ofte bliver meget lille. En anden faktor er den,
at kontingentet i klubberne ofte skræmmer ynglingene væk.
Studietiden starter for alvor, de flytter hjemmefra, hvilket er med
til, at en del vælger at holde en pause fra golfen.
Engagement
Det er vigtigt, at vi får juniorerne fra 15-16 års alderen
engageret i klubben. Som juniorudvalgsmedlemmer, kan de være meget
værd, idet de ofte har prøvet det meste og vil kunne tale
juniorernes sag i udvalget. De bedre juniorspillere kan også være
gode at involvere i træningen af de helt nye i klubben eller
mikro-golferne.
Nogle ynglinge vil også egne sig som mentorer for de nye eller
de mindre juniorer i klubben. Lad dem være rollemodeller og nye
juniorer eller de mindste får også en hurtigere tilknytning til
klubben, når der er en større junior der "viser vej"
Ynglinge kan selv
Ynglingegruppen har stadig brug for aktiviteter og
arrangementer, som kun er til denne gruppe, forskellen er blot den
at de nu selv kan være med at være med-tovholdere på disse. De er
selv meget bevidste om, hvordan de ønsker turneringer,
arrangementer m.m. og brug deres viden og ønsker omkring dette. Så
får de et naturligt ejerskab, som kan være godt for udvalget.
Oprettelse af en ynglingeklub eller ungsenior klub, der som
resten af klubbens klubber, får tildelt tider på banen, egen
træningstid, egen sociale arrangementer, eget klubmesterskab, er
endvidere en mulighed for at skabe det optimale tilhørsforhold til
klubben og andre medlemmer på samme alder.
Som for pigegruppen, vil det være godt at få lavet
ynglingenetværks-grupper med de omkringliggende klubber. Således at
turneringer, arrangementer m.m. kan få mere end 4-8 deltagere. Ofte
kender ynglingespillerne også hinanden via diverse
juniorturneringer, juniorarrangementer m.m., og dette netværk er
vigtigt at vedligeholde.
Afhold træningssamlinger for denne gruppe evt. med efterfølgende
spil på bane. Det vil ofte være en god idé at sørge for at disse
datoer bliver meldt ud tidligt, således at det evt. kan planlægges
efter dette.
Denne gruppe er ofte velegnet til at få et juniorhjælperkursus, og kan dermed bistå
klubbens pro.